Lær af sporten
Lær af sporten
Podcast: Henrik Stenmann
Loading
/

Ny podcast oppe! Denne gang var gæsten stifter, ejer og direktør fra IIH Nordic Henrik Stenmann, der for nogle år siden indførte en 4 dages arbejdsuge for at gøre op med 37 timers-rammen og i stedet fokusere på løsningen af opgaver og den fornødne restitution. Henrik tænkte dengang (og fortsat) som vi gør i sporten – uden restitution og fokus på træningsmængde og det rigtige resultat når man ingen vegne. Ingen skal “træne” lige meget i sportens verden. Hvorfor skal alle så arbejde lige meget?

Det blev en meget spændende samtale med en særdeles visionær og inspirerende leder.

Lyt til podcasten, hvis du specifikt er interesseret i:

  • Hvorfor to dages restitution hver uge ikke er nok, hvis du skal levere på et højt niveau
  • Hvordan Henrik ser på ledelse og medarbejderudvikling i et evigt skiftende arbejdsmarked og et for mange mennesker evigt skiftende arbejdsliv
  • Hvordan “pomodoro-metoden” sikrer det rette fokus for den enkelte medarbejder
  • Hvorfor det er afgørende, at få forventningsafstemt med dit lederteam, så alle går i fælles retning
  • Hvordan man bruger videnskaben i IIH Nordic til at fintune og udvikle arbejdsgange og medarbejdere

Vi kan alle “Lære af Sporten” – det har Henrik i dén grad gjort… og den proces kan vi alle lære af! Kort sagt: Hvis du vil have lidt at tænke over både som leder og medarbejder ifht. dit eget arbejdsliv, så brug lidt tid på denne podcast. Det vil du ikke fortryde!

Enjoy.

Lær af sporten
Lær af sporten
Podcast: Ulrik Wilbek
Loading
/
Hvis jeg havde 5 kroner for hver gang jeg er blevet anbefalet at tage fat i Ulrik Wilbek til podcasten, så ville jeg sidde på Bahamas nu og leve af renterne. Jeg har selvfølgelig selv tænkt tanken, men det var vigtigt for mig at have etableret podcasten og ikke mindst indholdet om ledelse og talent før jeg tog fat i Ulrik. I al beskedenhed – og naturligvis mest pga. gæsten – kom der er ganske fremragende podcast ud af mit besøg på rådhuset i Viborg. Ulrik Wilbek er mindst lige så inspirerende in persona, som han fremstår til foredrag eller på håndboldbanen. Lyt til podcasten, hvis du specifikt vil vide mere om:
  • Hvad der for Ulrik er de væsentligste forskelle på at være borgmester og landstræner
  • Hvorfor teamet altid går forud for enerne – også når eneren er ekstremt talentfuld
  • Hvordan man som leder håndterer de største talenter og hvad talenterne har brug for fra deres ledere
  • Hvorfor man skal have modgang for at realisere sit potentiale
  • Hvad “talent” betyder for Ulrik
…. og meget, meget mere.
En vildt inspirerende dag i Viborg gav mig en masse inputs og inspiration. Jeg håber, du kan få lige så meget ud af resultatet!
Lær af sporten
Lær af sporten
Podcast: Kristian Voldsgaard
Loading
/

Som helt ung svømmer fik Kristian Voldsgaard prædikatet ‘talent’. I dag er han som blot 40-årig en af landets mest succesfulde ejendomsmæglere med i alt 5 forretninger i Aarhus. Hør Kristian blive meget konkret på, hvad han har fået med fra sportens verden, hvorfor ‘talent’ ikke nødvendigvis er hverken positivt eller negativt (det afhænger af hvem du ser op til og hvem der leder dig) og meget mere. Det var en uhyre spændende snak med en leder, der ikke er specielt kendt i offentligheden og derfor også var en anelse nervøs…. men som i dén grad gav et perspektiv på, hvad vi kan “Lære af sporten”. Hør podcasten, hvis du vil høre mere om:

  • Hvorfor det sociale spiller en stor rolle både for den unge idrætsmand og for medarbejdere på en arbejdsplads.
  • Hvorfor teambuilding er en vigtig del af ejendomsmæglerbranchen selv om mange folk opfatter den som individuel og med et ensidigt fokus på individuelt salg.
  • Hvad Kristian har lært af sin træner gennem mange år og hvordan han bruger det i dagligdagen hver eneste dag.
  • Hvorfor Kristian har vendt sine prioriteringer på hovedet i forhold til tidligere at have tænkt “Arbejde, Familie, Kristian”.
  • Hvorfor ordet “Ordentlighed” er med i bagagen fra sportskarrieren…. og hvad ordet har betydet og betyder nu.

Enjoy!

Lær af sporten
Lær af sporten
Podcast: Jens Klarskov
Loading
/

I dette afsnit af podcasten havde jeg fået fingrene i en af dansk erhvervslivs helt tunge profiler, nemlig tidl. direktør for Dansk Erhverv, Jens Klarskov. Før en lang og imponerende erhvervskarriere var Jens ligeledes en yderst kompetent elitesvømmer, der bl.a. kunne skrive dansk mester på CV’et. Det blev en snak, hvor vi kom vidt omkring og hvor Jens ad flere omgange viste sin kompromisløse side frem til stor glæde for undertegnede – og jo også lytterne. Podcasts med kant er nu engang mere interessante at lytte til.

Konkret kom vi bl.a. ind på:

  • Hvad Jens laver nu og hvorfor han har valgt ikke at have personaleansvar længere.
  • Hvad de bedste trænere og ledere har til fælles.
  • Hvilken leder er den bedste, Jens har mødt.
  • Hvordan man som eliteudøver får en anden definition af træthed – og hvad man kan bruge det til.
  • Hvordan Jens ser “talent” og hvorfor han mener hårdt arbejde er vigtigere end det forkætrede, naturgivne talent.
  • Hvorfor opfattelsen af “travlhed” ikke skabes af arbejde i dagens Danmark – men mere af alle de andre ting, vi foretager os.
  • Hvad man konkret kan lære af sporten ifht. at håndtere modgang, have vedholdenhed også i medgang og ifht. at træne som hold og præstere som individ.
    … og meget, meget mere.

Alt i alt en inspirerende og givende eftermiddag, som jeg håber I vil nyde lige så meget som jeg gjorde i tilblivelsen. Tak, Jens!

Lær af sporten
Lær af sporten
Podcast: Flemming Østergaard
Loading
/

“Kunne du have gjort det samme i Brøndby?” spurgte jeg…. han holdt pause i under et sekund, inden han svarede.

Don Ø gæstede min podcast for nylig. Dansk fodbolds mest succesfulde leder var engageret, direkte og knivskarp og vi kom omkring rigtig mange spændende ting indenfor talentudvikling, ledelse, trænere, fodboldkultur og meget andet. Det var en stor fornøjelse både at møde og interviewe Flemming Østergaard – hvis du vil have afkræftet nogle fordomme og have fyldt lidt i banken ifht. dyb viden om både erhvervsliv og fodbold, så er du kommet til det rigtige sted.

Hør podcasten, hvis du vil vide:

  • Hvilken fodboldklub i Danmark, der har det største potentiale (Teaser: Det er ikke FCK)
  • Hvad der er en leders vigtigste kompetence
  • Hvad der gør Ståle Solbakken til en exceptionel dygtig træner
  • Hvad forretningen PSE har betydet for FCK
  • Hvad Don Ø skal bruge de næste ti år på
    … og meget, meget mere!

Gratis podcast uden reklamer. Kun content. Enjoy.

Lær af sporten
Lær af sporten
Podcast: Claus Dalgaard-Hansen
Loading
/

Læs mere

Lær af sporten
Lær af sporten
Podcast: Torbjørn Sindballe
Loading
/

Læs mere

Lær af sporten
Lær af sporten
Podcast: Lotte Friis
Loading
/

Læs mere

Podcast: Christian Bundgaard - Lær af sporten
Lær af sporten
Lær af sporten
Podcast: Christian Bundgaard
Loading
/

Læs mere

Lær af sporten
Lær af sporten
Podcast: Camilla Pedersen
Loading
/

Læs mere