Podcast: Jens Klarskov
/
RSS Feed
I dette afsnit af podcasten havde jeg fået fingrene i en af dansk erhvervslivs helt tunge profiler, nemlig tidl. direktør for Dansk Erhverv, Jens Klarskov. Før en lang og imponerende erhvervskarriere var Jens ligeledes en yderst kompetent elitesvømmer, der bl.a. kunne skrive dansk mester på CV’et. Det blev en snak, hvor vi kom vidt omkring og hvor Jens ad flere omgange viste sin kompromisløse side frem til stor glæde for undertegnede – og jo også lytterne. Podcasts med kant er nu engang mere interessante at lytte til.
Konkret kom vi bl.a. ind på:
- Hvad Jens laver nu og hvorfor han har valgt ikke at have personaleansvar længere.
- Hvad de bedste trænere og ledere har til fælles.
- Hvilken leder er den bedste, Jens har mødt.
- Hvordan man som eliteudøver får en anden definition af træthed – og hvad man kan bruge det til.
- Hvordan Jens ser “talent” og hvorfor han mener hårdt arbejde er vigtigere end det forkætrede, naturgivne talent.
- Hvorfor opfattelsen af “travlhed” ikke skabes af arbejde i dagens Danmark – men mere af alle de andre ting, vi foretager os.
- Hvad man konkret kan lære af sporten ifht. at håndtere modgang, have vedholdenhed også i medgang og ifht. at træne som hold og præstere som individ.
… og meget, meget mere.
Alt i alt en inspirerende og givende eftermiddag, som jeg håber I vil nyde lige så meget som jeg gjorde i tilblivelsen. Tak, Jens!