Podcast med bjergatleten Rasmus Kragh

Lær af sporten
Lær af sporten
Podcast med bjergatleten Rasmus Kragh
Loading
/

Han besteg verdens højeste bjerg uden brug af kunstig ilt som den første dansker nogensinde. Og undervejs ofrede han alt mod målet – bl.a. sit parforhold. Min podcast med Rasmus Kragh blev lang (den længste indtil nu), intens og sindsygt spændende. Vi tog udgangspunkt i hans bog “Egotrip” om kampen for Everest og kom dybt ind i dilemmaet omkring at forfølge store mål, der nødvendiggør, at man sætter alt andet til side og den pris, man skal være villig til at betale, hvis man har fundet sit livsmål. Vi snakkede også meget om, at alle har et bjerg at bestige og at det (sgu!) er vigtigt, at turde prøve at bestige det – om det så er et fysisk bjerg eller noget andet. Køb bogen, hvis du har lyst til at tænke lidt over dit eget liv og din udvikling. Jeg slugte den på to dage. Den er både tankevækkende og enormt underholdende. Man føler virkelig, man sidder på bjerget sammen med Rasmus.

Lyt til denne podcast, hvis du vil vide mere om:

  • Hvordan man undgår at blive vanvittig af at have et livsmål, der i sidste ende afgøres af vejret på et bjerg i Himalaya.
  • Hvorfor vi alle skal finde det “bjerg”, vi skal bestige og hvad det gør ved os, hvis vi ikke finder det eller tør bestige det.
  • Hvordan Rasmus tilrettelagde og optimerede mere og mere for hvert forsøg han lavede.
  • Hvordan han brugte de største eksperter fra sportens verden til at opnå størst muligt chance for succes.
  • Hvordan han flere gange var i akut livsfare på bjerget – ikke mindst efter at have nået toppen.

Der er en grund til, at denne podcast er over to timer. Tag den med i bilen eller på cykelturen. Det er tiden værd. I promise!

Enjoy!